October 6, 2016

October 6, 2016

Please reload

Recent Posts

NYT SAMARBEJDE

March 9, 2016

1/4
Please reload

Featured Posts

BRUG KRÆFTERNE MED OMTANKE!

March 21, 2016

 

 

Igen i år har vi fået flere grå hår på hovedet – Det skyldes vel nok, at vi bliver ældre, men undren over besynderligt planlægte og udførte træningslejre, har bidraget markant til den nye hårfarve.

Som bekendt, arbejder vi med atleter i primært cykel- tri-og løbeverdenen på både internationalt eliteniveau som helt almindelige motionister, der tager på træningslejr med teamet, med klubben eller med en gruppe træningsvenner til Mallorca, Toscana eller Calpe.

Konceptet ”træningslejr” tænker jeg mig har til formål, at bringe udøveren i en bedre tilstand efter end før indsatsen. Det vil sige, en aktivitet der på en eller anden måde har til formål at bygge op til et bedre niveau, så en efterfølgende periode kan bruges til at præstere bedre.

Hvis det er rigtigt antaget, er der en del der kan undre og herunder har jeg samlet 5 af de områder der forbavser mig mest…

 

Hvor er træningsplanen?

Hvis en gruppe tager afsted på træningslejr sammen er det klart at alle deltagere ikke kan køre deres eget træningsprogram.

Der må ligge fælles linje for hvad hovedindholdet på de enkelte dage indeholder. Ellers er det umuligt for både deltagere, som for individuelle trænere at disponere over kræfter og indsats hvis udbyttet skal være målrettet.

 

Hvem sagde du ”træneren” var?

Det kan være rigeligt udfordrende, at lave en god rute og orientere gruppen om hvornår der skal drejes til højre og til venstre. En sådan kan kaldes for kaptajn eller vejviser, men når far til en knægt, en tidligere eliteudøver eller flittig motionist påkalder sig rollen som træner for holdet og endda også individuel træner, kommer der ikke sjældent nogle besynderlige prioriteringer i spil.

”Det er da klart at I siger sådan, for at beskytte jeres arbejde” vil nogen måske hævde, - og ja, det er fuldstændig korrekt, at vi mener der er forskel på ”erfarings-trænere” og rigtige trænere. Hvis jeg skulle have nye briller, ville jeg også vælge en optiker eller en øjenlæge frem for en der selv har gået med briller i 20 år eller endnu værre, en der er far til en knægt der går med briller…

 

Anvendelige test

Test er et virkeligt godt redskab til brug for evaluering af aktuelt niveau og til at bestemme arbejdszoner og vigtige arbejdsområder for en kommende periode. Men hvis testprotokollen eller udstyret der måles med er for dårligt er testen værdiløs som arbejdsredskab.

Igen i år har store danske cykelhold brugt både tid og penge på, at få deres ryttere testet, men de samme ryttere har vi måttet sende ud for at lave andre test fordi de udførte var uanvendelige.

 

Alt for lange og hårde træningsture

Det er klart. Man er taget afsted på træningslejr med gruppen og så skal man virkelig have noget for pengene. Men meget træning er ikke lig med god træning. Træningen på en træningslejr, skal stå i rimeligt forhold til den forberedelse man har lavet hjemmefra.

Vi bruger som benchmark, at hvis det tager mere end 4-5 dage, at komme til hægterne efter en træningslejr, så har den været for hård…

 

Mangel på hviledage

Det er afgørende at forstå, at træning alene ikke giver udvikling men, at et passende forhold mellem træning og restitution giver en ønsket fremgang.

Det er forståeligt, at man gerne vil have mest muligt ud af en træningslejr eller en hård træningsperiode. Mest ”muligt i træningsbogen” og ”størst muligt udbytte”, er bare to forskellige ting. Selv for udøvere der er vandt til at træne over 20 timer om ugen, er det nødvendigt med hviledag eller dage hvor træningsbelastningen er lav.

 

Engang sagde man, at træning bare handlede om, at komme i træningstøjet og så ud over stepperne. I 2016, vil jeg mene, at der er mere til det, at lave en god træningsplan, at træffe de rigtige prioriteringer og at sikre den individuelle udvikling.

Please reload

Follow Us
Please reload

Search By Tags
Please reload

Archive
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Black Instagram Icon