October 6, 2016

October 6, 2016

Please reload

Recent Posts

NYT SAMARBEJDE

March 9, 2016

1/4
Please reload

Featured Posts

DET BIOLOGISKE BLODPAS

February 3, 2016

Det biologiske blodpas – antidopingens fotovogn

 

De fleste sportsinteresserede har måske hørt om det biologiske blodpas i forbindelse med dopingsager i cykelsport eller den omfattende atletik-skandale. De ved at det biologiske blodpas kan bruges til at fange dopingsyndere, men de færreste kender forskellen på det biologiske blodpas og en egentlig positiv dopingprøve.

Og netop dette er en central pointe. Blodpasset er ikke en positiv prøve i hvilken en forbudt substans er konstateret. Blodpasset er et statistisk software designet med henblik på at kunne detektere unormale værdier i blod-parametre der påvirkes hvis man bruger substanser eller metoder såsom EPO og bloddoping til at forbedre præstationen. Blodpasset består kort fortalt af tre parametre: Hemoglobin koncentrationen, reticulocyt% og forholdet mellem de to: OFF-score.

Hemoglobin koncentrationen angiver andelen af røde blodlegemer i blodet, mens reticulocyt% angiver andelen af umodne/endnu ikke fuldmodne røde blodlegemer. OFF-score angiver som sagt forholdet mellem de to og er udregnet fra en logaritme i softwaret. Hvis man manipulerer med sit blod vil disse parametre ændre sig. Blodpassets statistiske software er designet med henblik på at kunne detektere hvornår en ændring er fysiologiske (naturlig forekommende) eller ufysiologiske (f. eks. ved anvendelse af doping). Baseret på blodprøver taget i og uden for konkurrencer danner softwaren øvre og nedre grænseværdier imellem hvilke atletens naturlige værdier forventeligt vil ligge (Figur 1).  

 

Figur 1. OFF-score sekvens i det biologiske blodpas fra en dansk OL-svømmer. Alle værdier ligger i dette tilfælde indenfor grænseværdierne (de røde linier) og OFF-scoren (den blå linie) anses for at være naturligt forekommende. Kilde: Altitude training causes haematological fluctuations with relevance for the Athlete Biological Passport af Bonne TC, Lundby C, Lundby AK, Sander M, Bejder J, Nordsborg NB

 

 

I tilfælde hvor atleter har manipuleret med sit blod ved hjælp af eksempelvis EPO eller bloddoping kan man muligvis få en indikation af dette ved at se på værdierne i blodpasset. På figur 2 ses en profil for OFF-score som stammer fra en cykelrytter som senere blev dømt for brug af EPO-varianten CERA. I dette tilfælde overskred den pågældende rytters OFF-score grænseværdierne ved to tilfælde. Når det sker bliver prøverne flaget eller ”flagged” af softwaret og sendes videre til analyse hos en ekspert. Denne ekspert laver en analyse af udøverens værdier hvori en vurdering af om andre omstændigheder (såsom højdetræning, sygdom eller andet) kan forklare de unormale værdier. Vurderer eksperten at der kan være tale om brug af doping eller forbudte metoder videresendes alle informationer til yderligere to eksperter der skal vurdere sagen. Hvis alle tre eksperter i sidste ende er enige om at der kan være tale om snyd er det op til det ansvarlige forbund (eksempelvis UCI, DCU, IAAF mm.) hvorvidt man vil åbne en sag. Det skal her nævnes at bevisbyrden ligger hos det forbund eller instans som åbner sagen. Den pågældende udøver får mulighed for at forklare værdierne og har mulighed for at inddrage en egen udefra kommende ekspert.  

 

 

Figur 2. OFF-score profil fra en rytter der senere blev dømt for brug af EPO-varianten CERA. I dette tilfælde overskred atletens OFF-score de beregnede grænseværdier og en senere test af prøverne for EPO-varianten CERA viste sig at være positiv. Kilde: The Athlete Biological Passport, Sottas PE, Robinson N, Robin O, Saugy M

 

 

Her skal man være opmærksom på at det tager lang tid for alle parter at læse og analysere alle data og komme med en grundig evaluering. Derfor bliver det nødvendigvis en langstrækt process at komme frem til en bedømmelse. Såfremt udøveren er uenig med den ansvarlige instant kan udøveren vælge at anke dommen til den internationale sportsdomstol CAS. Altså er en sag der køres udelukkende baseret på værdier fra det biologiske blopas ikke det samme som en positiv dopingprøve hvor et ulovligt præparat er konstateret.

Populært sagt er blodpasset designet til at kunne måle om der på et givent tidspunkt er trykket for hårdt på speederen, uden at føreren bliver fanget i en egentlig fartkontrol. Interesserede kan med fordel se Prof. Dr. Yorck Olaf Schumacher forklare principperne i blodpasset i videoen her

 

 

 

Please reload

Follow Us
Please reload

Search By Tags
Please reload

Archive
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Black Instagram Icon