KRAMPE OG SALTE

I disse år bliver der sagt og skrevet meget om sammenhængen mellem krampe og indtagelse af salte og mineraler. I AIMHIGH er vi optagede af, at lave arbejde og anvende metoder der er baseret på videnskab og ikke på udokumenterede og ofte godt markedsførte modebølger. Derfor undersøger vi nu hvad der er op og ned i snakken om kramper og salte, magnesium og væske. Det store spørgsmål er, om der er en let vej til at undgå gener med krampe eller om det er noget man enten må leve med risikoen for, eller som man kan træne sig til at undgå. Forleden, spurgte jeg Jakob Fuglsang om han selv eller hans kollegaer spiste salttabletter. Det grinte han lidt af og sagde, at ”det havde han ikke hørt om nogen der gjorde”. Det fik mig til at tænke, at hvis cykelryttere kører 21 dage i træk i 25-35 graders varme uden at have brug for salt, for at undgå kramper, så er der nok også mange andre der kan klare sig uden salt-tilskud… Den uafhængige forskning, altså den forskning der ikke er sponseret af producenter, viser ret tydeligt at det ikke er salt, magnesium eller væske der er afgørende for om man generes af kramper eller ej. I et studie af 210 deltagere, ved et Ironman stævne, rapporterede 43 personer, at de fik kramper. Ved målinger før og efter gennemført ironman, viste studiet ingen forskel i koncentration af f.eks. natrium og magnesium eller væskebalance, på hhv. de 43 der fik kramper og de 166 der ingen kramper fik. Dette studie, der i øvrigt ligner talrige lignende studier, viste altså ingen sammenhæng mellem kramper i forbindelse med langvarigt udholdenhedsarbejde og de tre nævnte faktorer. I en stor sammenfatning af en lang række studier om kramper finder man bl.a. følgende sammenhænge, for kramper opstået i forbindelse med fysisk aktivitet:

Sammenfattende viser videnskabelige studier at: Væsketilstand ikke kan sammenkædes direkte med muskelkramper. Dehydrering har dog mange andre negative konsekvenser, så væskeindtag er absolut en vigtig faktor for den fysiske langtidspræstation. Magnesium er ikke et middel mod kramper i forbindelse med fysisk aktivitet. Derimod viser magnesium sig, at have god effekt for kvinder med graviditetskramper, men det er vist, trods alt, et fåtal af langdistanceudøvere der er i den situation. Natrium kan heller ikke sættes i forbindelse med kramper i forbindelse med fysisk aktivitet. Nogle studier viser, at den del af en gruppe der får kramper, har et lidt lavere niveau af natrium i blodet umiddelbart efter langvarig fysisk aktivitet men, at niveauet stadig ligger indenfor normalområdet. Derfor må natrium også betragtes som uden afgørende betydning. Hvorfor så al den snak om salte og kramper Producenterne af diverse energiprodukter og kosttilskud har naturligvis gode grunde til at lave deres egne undersøgelser der viser noget andet end de uafhængige studier og deres svar peger, ikke overraskende, i en anden retning, når det gælder forebyggelse af kramper i forbindelse med fysisk aktivitet, nemlig: SALTTABLETTER… Salt bliver, for tiden, solgt i utallige former og sammensætninger og det til trods for, at vi i vores daglige kost får langt mere end vi kan optage eller har brug for. Tilbage står, ifølge tidligere præsenterede skema, en vigtig faktor, som det rent faktisk er muligt at gøre noget ved. Nemlig højere belastning end man er vant til. En faktor man selv kan ændre ved… Træning… Ingen quick-fix her, men en god og solid og godt planlagt træningsindsats…

Tags:

Featured Posts
Recent Posts